Vores aktivitetstilbud er oprettet i henhold til Servicelovens § 104.

Hver beboer har et individuelt ugeprogram, der tilgodeser den enkeltes særlige og aktuelle behov. I dette indgår praktiske, sociale, kreative og behandlingsmæssige tilbud såvel som motion og bevægelse.

Vi tilbyder en bred vifte af værksteds- og aktivitetsmuligheder. Der arbejdes blandt andet i køkkenhaven med dyrkning af grøntsager. I køkkenværkstedet arbejdes der med forarbejdning af naturens råvarer og fremstilling af brød, marmelade, pestoer og mange andre madvarer. I håndarbejdsværkstedet arbejdes med former, farver og forskellige materialer. vi arbejder gerne ud fra forskellige temaer, der følger årets gang. I hestekommunikationsværkstedet bliver vores to heste passet. Vi arbejder med de praktiske opgaver omkring hestene, men lærer også om dyrets adfærd mm.

Der tilbydes fritidsaktiviteter som motion, fitness, gåture, vævning, musik, eurytmi, massage, maling, kreativt værksted, dans ude- og hestehold m.m.

Vi lægger vægt på, at beboerne udvikler og vedligeholder deres individuelle kommunikationskompetencer, som er afgørende for den optimale trivsel og selvforvaltning. Der tilbydes kommunikationsundervisning, der tilrettelægges  i et løbende samarbejde med ekstern talevejleder.

Læs ydelsesbeskrivelsen for vores AKTIVITETSTILBUD her.

Det kræver dyb koncentration at smede en krog.